Alkohol – Danmarks åndelighed

Livets Blog (29-11-15)
Det er snart jul og så er det igen tid til de berygtede julefrokoster. Vi er ét af de lande i verden som drikker allermest. Alkohol er gennemsyret i vores samvær med hinanden og især i fraværet.
I manglen på dybere værdier, erkendelser i vores liv i samfundet, vil jeg kalde alkohol vores åndelighed i Danmark. Ånden i flasken.

Jeg er opvokset med, at det at drikke sig fuld er populært og noget som er helt naturligt. Som ung fik jeg anderkendelse og påskønnelse, hvis jeg ikke kunne huske hvad jeg lavede aftenen før. Min ungdom gik meget med at drikke mig fuld i weekenderne. Lidt senere i mit liv oplevede jeg en begyndende modstand mod det, jeg oplevede ikke at være på samme bølgelængde med mine jævnaldrende, og følte mig mere tilpas med folk som var +10 år. Dem kunne jeg tale med om de dybere ting i livet, uden at skulle drikke. Det havde jeg behov for.

Men hvorfor drikker vi så meget? Hvilken intention har vi, inden vi åbner den næste flaske vin?
De fleste linker alkohol med socialt samvær, hygge og en måde til at slappe af på.
Men hvorfor kan vi ikke være sammen uden at skulle drikke alkohol?
Generelt set er vi ret følelsesmæssigt lukkede mennesker her i norden. Det meste af tiden lever vi efter hovedet og har travlt med at skabe os en ydre identitet gennem, jobtitler, karriere og det at have travlt, for at undgå den indre tomhed og ensomhed. Succeskriterierne ligger i det ydre i vores samfund.

Årsagen til at leve oppe i hovedet, søge identitet i den ydre verden og have travlt, bunder i manglen på indre identitet – vores essens – det indre lys.
Det er svært for mange af os, at håndtere vores følelser og være i vores krop, for det skaber en masse ubehag, angst, skyld, skam osv., som vi ikke har lært at håndtere af nogen i vores liv.
Alkohol er her til stor hjælp. For at løsne vores fastfrosne hæmninger, for at slippe for vores reaktive vane-jeg, lave selvværd osv., som hver dag kører rundt med os, kan alkohol give et pusterum i nogle timer. Her kan der dulmes. Vi kan være en anden på lånt tid. Færre bekymringer, oplevelsen af at være mindre hæmmet og kunne udtrykke sig mere frit. Med alkohol i blodet tør en dansker bevæge sig ud i et selvudtryk, som at synge eller danse. Nu kan der krammes og grines. Ædru går det slet ikke.

Rundt i landets mange byer sidder dagligt mænd og kvinder på bænkene og drikker. De søger også et frirum fra deres problemfyldte hverdagsliv, eller deres indre liv, og i manglen på at kunne bede om hjælp, er alkohol en nem vej til at dulme efter behov, og samtidig møde ligesindede. I landets rigeste kommune Gentofte er også landets største forbrug af alkohol. 12% er alkoholikere.

Jeg ønsker ikke at være en løftet pegefinger, folk kan gøre hvad de vil. Jeg er ikke selv komplet tørlagt.
Jeg ønsker at stille ? til hvad intentionen er med at drikke alkohol. Udover en smag, har den en kraftig effekt.
Der er ingen tvivl om, at jo mere vi begynder at leve indefra, jo mere vi tør rumme os selv, jo mere vi i højere grad kan slippe identifikationen med vores vane-jeg, jo mere vi mærker vores sande essens, des mindre har vi behov for at komme væk fra os selv og drikke, dulme og gøre os afhængige af substanser. Svaret på vores store alkoholforbrug ligger i manglen på vores indre identitet, åndelighed – vores dybe sandhed er fraspaltet. Fortrængt.

Vi har og dyrker ingen dybere åndelighed i Danmark. Når vi siger ordet Gud, tænker de fleste på konfirmationsforberedelsestimerne, tomme kirker og oplæsning fra biblen som ingen forstod mening i at skulle læse, en mand som sidder på en sky, som vi ikke kan regne med – én vi er adskilt fra. Den levende ånd er hurtigst og nemmest at finde i flasken, da det er accepteret og godset i samfundet, og har været det i hele historien.
Vi ønsker alle kærlighed, at opleve vores inderste kerne, det er vores dybeste inderste drivkraft, men vi mangler nogen til at hjælpe os derind. At vise os vejen til vores indre gud. At turde mærke livet. Mængden af alkohol er lig savnet derpå. Og dagen derpå er ånden i flasken væk.