Dét elsker dig

Livets Blog (16.11.18)
Jeg har brugt det meste af mit liv på at længtes efter dét i mit liv; den ubetingede kærlighed. At komme helt hjem og ind.
Jeg må konstatere, at jeg fandt meget lidt ved at lede og grave. Jo mere jeg forsøgte eller kæmpede des mere lukkede jeg for det jeg søgte.
Jo mere jeg ville have jo mindre fik jeg. Men en fundamental indre overgivelse til dét, uden at se tilbage, har vist mere end hvad jeg har kunne se med mine åbne øjne hele mit liv.

Vent ikke på kærligheden, led ikke, lad den komme til dig. Indefra. Ej den ikke. Overgiv dig til den. Den er dét – det eneste vi dybest set leder efter som menneske. Den eneste fuldendelse. At komme hjem. Ingen kan give os det vi dybest set leder efter. Kærligheden. Vi kan kun åbne til dét. Indefra. At komme hjem til det som er så større end vores personlighed; ønsker, begær, behov og vilje, ja større end hele det liv vi har bygget op. Årsagen til vores smerte i livet, kommer udelukkende fra en separation fra denne indre sandhed.

Selv den mindste lille dør i hjertet viser os vejen til den større virkelighed vi kommer fra. Hvor alting stammer fra. Den lille dør er invitationen, midt i en storm af tanker og følelser. Hvis vi giver hele vores bevidsthed til den lille åbning og tør gå helt ind uden at kigge os selv tilbage, så er livet slut. Det liv vi kender. Den lille åbning tager over og vokser indefra, og lyser alting op. En varme og kærlig strøm afløser den næste, den vokser til en stor flod af intimitet og indre ekstase som en ny virkelighed der blomstrer og spirer frem. Indefra. Fra det sted i det dybeste er alting mening og ligeledes ses den ydre verden nu også gennem mening, frem for personens polaritet. Mening uden årsag og grund. Den er bare kilden; ubetinget kærlighed, forbundethed og intimitet.
Uden dét er der intet her. Det er værd at dø for på stedet. Selvom vi slet ikke kan dø. Kun vores ideer om, hvem vi tror vi er kan dø. Vores kontrol.

At finde dét; den eneste ene, starter fra hjertet – det er døren til denne.
Det er et fundamental skift i ens bevidsthed. Kun diverse teknikker, praksisser og øvelser kan pege og vise én døren til denne indgang – kun mennesket selv kan træde ind. Men det har sin pris. En fundamental indre forandring og ny rodfæstning i det ukendte.
Det handler om at åbne i livet, frem for at lukke. At gå ”imod” alle de mønstre vi har lært ellers at lytte til og bygge vores liv på. Ja, selv imod nervesystemets reaktioner, som forsøger at holde os i det sikre, som er skabt på sammensluttede mønstre og frygt for tab af kontrol for netop ikke at gå i opløsning til dét.

Strømmen og dybet af kærligheden vil få ethvert menneske i knæ i en strøm af tårer af guld. Det er det eneste som kan opløse og hele alle vores indre sår.
At vores dybeste eksistens har så dybe rødder ind i dimensioner, substanser og dybder, som ikke kan forstås af den ydre personlighed, men er så varm, kærlig, inderlig og hjemlig for os inderst inde. At det er dét vi stammer fra, altid har været og transformeres tilbage i når kroppen igen dør.
Med ens bevidsthed dybt plantet i dette, slipper det ydre fundamentalt sit greb på at finde mening, for vi er hjemme så nærende dybt inderst inde.