Hærvejen – En pilgrimsrejse

Livets Blog (9.10.16)

En vej kan føre os mange steder hen. Nogen tager på caminoen i Spanien, andre går en anden vej. Alle veje kan føre os hjem. Hjem til os selv. Hjemme i hjertet.
Efter at have været på diverse retreats i løbet af sommeren, havde jeg lyst til at vandre. Bare at gå. Som på caminoen. Prøve livet af uden at holde fast i noget. Hærvejen var oplagt.
Jeg var på et 10-dages Vipassana meditationsretreat i sommers. Da jeg om morgenen skulle hjem, så jeg ude foran verandaen, at der var en flot vandrestav. Jeg var draget hen imod den og tog fat i den. En fremmede stemme på tysk/engelsk spurgte prompte: “Do you want it?”. Jeg kunne ikke tro mine egne ører, og sagde tvivlende “øøhh..yeees…”. “It’s yours”, sagde den flinke mand, som jeg havde siddet, blandt 80+ andre, og mediteret med i 9 dage i træk.
Han havde fundet pinden i skoven, hvor vi gik ture i pauserne og havde snittet den til en lækker vandrestav. Han kunne dog ikke tage den med i flyet til Tyskland hvor han boede. Det var et entydigt svar på, at jeg skulle ud på livets vej igen med denne stav. Hærvejen var kaldet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En pilgrimsrejse
I gamle dage handlede en pilgrimsrejse oftest om at komme til målet med religiøse formål. Den blev også brugt som en slags straf for mennesker som havde opført sig forkert i samfundet, og blev dermed sendt af sted. Det har ændret sig meget siden, efter vores store velstand og utallige transportmuligheder. Hvem gider at gå, når man kan tage bilen og spare tid. Spare tid til hvad? Livet leves, hvor vi er til stede.
I dag er en pilgrimsrejse en prøvelse på selve processen, rejsen og asketisme for nogen. At rejse med så lidt som muligt. Det er en fantastisk mulighed for at komme ud af hamsterhjulet, og opleve vores samfund og liv på afstand, men så sandelig også helt indre fra i os selv – det er os som oplever. Universet spejler den vi er på “godt og ondt”. Det vi tiltrækker er aspekter af os selv om vi ønsker det eller ej. Det som vi slet ikke ønsker at møde i den ydre verden, er skygger fra vores eget mørke, vores ubevidste, som vi ikke har integreret endnu. Vi reagerer, fordi vi ikke vil stå ved ubehaget eller følelsen, fordi den er blevet fortrængt tidligt i vores liv. Og omvendt alle de “positive” aspekter som vi automatisk tiltrækker, er ligeledes noget som afspejler os. Disse er dog nogen vi glæder og fryder os over. Derfor er det interessant at slippe alt i sit liv for en stund, tage en meget lille rygsæk på ryggen og gå ud og lade livet vise, hvor vi selv er i livet. Det sker hvert sekund uden at vi kan registrere det. På livets vej, bliver det dog utrolig tydeligt. Synkroniteten i alt. Alt hænger sammen. Alt er bare et spejl.

Pilgrimsrejser var populært, eller med andre ord, en nødvendig, især siden middelalderen og flere hundrede år frem. Derefter var det faktisk først i slutningen af 80’erne, at det blev populært at rejse i pilgrimmens ånd igen. Statistikken over rejsende på Caminoen i Spanien vokser for hvert år. Sidste år fik omkring 275.000 et bevis på at have gået hele/noget af caminoen. Caminoen er blevet markedsført meget af den katolske kirke, for at holde gang i flammen. Dog er det min erfaring ikke specielt kristne som går caminoen, men søgende mennesker, som gerne vil bryde fri af det tillærte system og opleve indre frihed.
Det er altså et tydeligt tegn på stigende interesse for at gå – en modreaktion på at sidde stille og være passiv i et samfund, hvor vi kan købe alt, og meningsløsheden kommer snigende hver aften. Men det er jo trygt. Kun på overfladen. At vandre og det at være i naturen, gør os mere glade og sunde som mennesker.

 

 

 

 

Camino-rygsækken kom på igen, og min nye vandrestav skulle i brug – helt frisk.
Her gik jeg inde i en majsmark, langs rækkerne. Jeg kom til at tænke på filmene: Fields of Dreams, Forest Gump og Ringenes Herre. Det er en ret vild oplevelse at være omsluttet så længe øjet rækker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hærvejen
Hærvejen løber langs Jyllands højderyg fra Viborg til Padborg, og blev brugt som bl.a. handelsrute siden vikingetiden. Det var vores forfædres rute sydpå med kvæg, handelsvarer og rejsende. Hærvejen er en dyb rejse i den danske historie. Her i 2016 har de udvidet ruten fra Viborg til henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals.
Jeg valgte at starte lidt syd fra Viborg til Padborg. Denne rute er nøje afmærket, den har herberger undervejs, inspireret af caminoen i Spanien, hvor man kan overnatte til 90 kr. med bad/toilet/køkken, køb af madvarer, hvis der ikke er noget i nærheden, og vigtigst af alt en seng.
Det er hovedsageligt gårdejere som har indgået et samarbejde, i de forskellige kommuner, for at danne overnatningsmuligheder for hele turen per ca. 18.-22. km. Ellers kan man overnatte alternative steder, bl.a. via BNB, shelters osv.
Herbergerne ligger helt fantastisk ude på landet, som på bedste Morten Koch stil. De gør rejsen helt unik og jeg oplevede steder i naturen og omgivelserne som jeg ikke havde den vildeste fantasi om virkelig var i Danmark. En skønhed uden lige. Det burde koste langs mere!

Hærvejen byder nemlig på storslåede landskaber. På hærvejen føler mig som Frodo i Herredets skjulte landskaber, kun for de få. Ringen er for længst væk.
Jeg havde ikke kort med og den hærvejs-app, som kunne bruges. Så jeg kom til at gå helt forkert på anden-dagen, så jeg skulle ind og banke på for at få et lift 7 km i den rigtige retning, og så var der 2 timer igennem en stor skov, for at nå til herberget. Kaj Paper, en ældre herre, ville gerne hjælpe, og fortalte på vejen om lokalhistorie i bilen. Det er gaven ved bare at gå. Livet folder sig ud. Jyllands højderyg er en skjult skat, med en vandringsrute som skal betrædes, ikke belæres.
Vejret på anden dagen var desuden: “lad-os-bare-blive-hjemme-i-dag-der-kommer-også-noget-godt-i-fjernsynet-jeg-gerne-vil-se-VEJR”. Men jeg nød det. Hvert skridt. Naturen er så dyrebar.

 

 

 

Kaj Paper – En “tilfældig” mand som var så sød at give mig et lift, efter at have gået forkert.
Han satte mig af her ved mindestenen, som han ville vise mig.
Jeg fortsatte nogle timer igennem en stor skov.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette skilt er det eneste du skal holde øje med på Hærvejen. Så simpelt og dejligt.

 

 

 

 

 

 

Efter 1 uge starter turen rigtigt
Efter en uge er kroppen i topform, og vil som en hyrdehund ud at gå tur hver morgen, gå langt, uden at have ondt. Klipklapper fungerer for mig som på caminoen. Der var nogle dage, hvor jeg gik knap 30 km hver dag. Kroppen elsker det. Det her er den virkelig lavet til. Sindet er roligt. I meditativt flow uden en teknik. Omgivelserne fantastiske. Dette Danmark er ubeskriveligt. Livet er så stort, så simpelt. Ét med naturen. Den responderer. Spejlet er tydeligt i den rene tilstedeværelse og bare væren – alt hvad jeg møder af mennesker og liv, er den indre verden i den ydre. Intet andet. Kontant, smukt og fint. Herbergerne tager plads på private gårde beliggende i ren idyl og stilhed fra marker og skov. Hver dag et nyt sted. Jeg fik brugt tid på at planlægge True Nature events i fred med naturen som inspirationskilde.
Jeg kom i seng i en stor sovesal på 1. sal på en stor gård. Mere liv, flere pilgrimme. Stemning. Gensyn med flere. Hyggeligt. Udendørs køkken og brusebad. Postnr. 6560.

 

 

Mange af dagene spiste jeg: blåbær, tranebær, hindbær, brombær og blommer hele dagen.
Buffet for de gående.
Primo august er en god tid for de sultne rejsende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det jyske sprog forandrede sig på turen. “DAU” blev udskiftet med “MOJN”, da jeg kom længere syd-på.
Langs kongeåen fandt jeg et smukt egetræ, som jeg kunne kratre i. Træet havde formet en seng af 2 grene, jeg lagde mig ned og lå her i lang tid og forenede mig med træets energi. En powerfuld oplevelse. Det er grunden til jeg er her. At fordybe mig med og i naturen.
Jeg forsøgte at tage et billede mens jeg lå der oppe i træet over åen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt senere den dag mødte jeg en pilgrim fra Spanien, som havde arbejdet intenst i 4 år for at kunne vandre den gyldne pilgrimstrekant: Rom-Trondheim-Santiago de comp. Vi delte lidt erfaringer og han fortalte om nogle spændende ruter i bl.a. Italien. Han kunne hjælpe mig med kontakt dernede, som ikke var offentligt kendt. Pludselig falder et fint hvidt dun ned, som fra himlen, og ned i mellem os. Jeg griber det og får kuldegysninger. Begge overraskede. Et tegn.

 

At komme i mål uden et mål
Jeg kom til grænsebommen til Tyskland, den lille overgang som de fine i tidernes morgen brugte. Ét sæt klipklapper var nok. En speciel og stor følelse af at have nået målet, enden eller starten. Ochsenweg fortsætter herefter videre i Tyskland.
Jeg har gået i forfædrenes spor og Danmarks navlestreng. Set natur og steder jeg aldrig har drømt om fandtes i Danmark. For mig en rejse som har været på højde med caminoen, hvis ikke bedre.
Jeg fulgtes ad med én gennem flere dage, vi tog ind i Tyskland på gåben sammen. Det var uset. Nyt terræn. Ny sansning. Bakket landskab. Idyl. Tyske facader. Som barn drønede min familie og jeg bare igennem i bil. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved grænsebommen ønskede jeg, at vi lige mødte én som var ude i hans have, og ville give en tysk øl, da der ingen butikker var.
Niehuus er en mini-landsby. Ganske rigtigt var der en ældre herre i sin have, som vi endte med at få en tysk øl af. Perfekt tysk afslutning, sol idyl og udsigt.

 

 

 

 

At komme hjem igen
Jeg skulle hjem fra Padborg, og på bedste pilgrimsmanér spurgte jeg mit netværk, om nogen kunne hjælpe med overnatning inden jeg skulle hjem med bus.
En bekendts veninde ville hjælpe med overnatning. Hun skulle selv til Padborg i bil, hvor jeg var, så jeg blev hentet, vi var ude at spise, og jeg blev vist rundt i Aabenraa, og hun skulle møde kl. 08.45 i Rødekro dagen efter, præcis samme tid og samme sted, hvor jeg skulle med bussen til København. Synkronitet.
Livet leves når jeg ikke planlægger noget. Fantastiske møder af enhver art. Livet tager sig af mig. Jeg skal intet gøre. En kontrast til hverdagen. Jeg indser og mærker kraftigt, hvor meget vi har mistet, ved at leve som vi gør. Gør alting så besværligt. Lever i hovedet. Ikke underligt kun få kan holde til det.
Jorden og naturen, i fordybelse, er the missing link til helheden for os mennesker, i den finder vi den sande indre. Den eneste ene.
Hærvejen kan på det varmeste anbefales til alle, hvad end målet med denne kunne være, udover at prøve livet og sig selv af. At vandre på denne måde skal vitterligt erfares.

Hærvejen vs. Camino?
Jeg må sige, at jeg er vildt imponeret og overvældet over hvad Hærvejen har at tilbyde. Efter at have gået Camino Del Norte, som anset for at være den flotteste camino af dem alle i Spanien, kommer Hærvejen som en paradisisk baghave jeg aldrig har været ude i, men altid har boet op af. Her er ro, meget få mennesker, meget lidt asfalt og hele den danske historie vågner i forfædrenes spor. Jeg vil anbefale alle at gå Hærvejen – jeg vil næsten kalde det et must, inden man tager ud af landet. Nogen gange er hjemme bedst. Det her er lokalt, nemt at komme til og samtidig helt unikt. Jeg mødte nogle fra Florida, som gik Hærvejen for 3. gang. De havde også gået caminoer osv., men de elskede bare den her tur. Den ro. Danmark.
Det som også gjorde oplevelsen unik for mig, var at jeg gik i mit eget fædreland, kunne tale dansk og opleve alle mulige sider af Danmark jeg aldrig havde set. I Spanien er der vildt mange pilgrimme i forhold til på Hærvejen, desuden taler meget få engelsk, og så er der mange større byer og meget asfalt (Camino del norte er ca. 70% asfalt – dog væsentligt mindre på den franske camino!). Alt er relativt og individuelt. Det handler om at få erfaringen selv.. at komme af sted.

Hvornår skal jeg tage afsted på hærvejen?
Jeg vil anbefale at tage af sted i Juni-Juli-August, hvor alle herbergerne officielt er åbne langs ruten Viborg-Padborg, og der er sommer. Udenfor denne sæson er det stadig muligt at få overnatning, hvis man kontakter herberget inden. Det koster ofte mere udenfor sæsonen. Der er ikke så mange som går Hærvejen, så hvis du gerne vil gå den, når der også er andre, så skal det være i højsæsonen. Her er der stadig kun omkring 6-15 overnattende hver nat på herbergerne. Det er meget få i forhold til på Caminoerne i Spanien. Det er ret hyggeligt at der er noget liv, og møde ligesindede.
ALT hvad du skal vide om Hærvejen, kan læses på Hærvejens Hjemmeside.
God tur!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indhyllet i natur.
20 km fra grænsen.