Indien – En Indre Rumrejse

Livets Blog (5.3.17)

Jeg lander i Chennai kl. 08 om morgen, kun sovet et par timer om natten. Der er varmt og ude foran lufthavnen, står der en masse indere i bare tæer og venter på ankomne gæster, og der er et virvar af køretøjer og dyt på vejen foran lufthavnen. Heldigvis har jeg kun klipklapper med og på, så nu er det ikke frysekoldt om fusserne mere. Jeg skulle på 14-dages retreat med John de Ruiter.

Der går ikke mange øjeblik, så har jeg en indisk mobil i hånden, som jeg kan låne til at ringe til min AirBnB-vært, som vil bestille en UBER-taxi til mig. Turen tager 45 min. og koster 18 kr.

En klaustrofobisk oplevelse at være midt i Indiens trafikkaos, uden sele, og ingen orden og regler. Køer som går rundt i grøften og spiser affald. Fattige mennesker som ligger og sover på vejene. En lugt af benzinos og krydderier. Skraldet flyder overalt. Her kan man ikke andet end at give helt slip og have tillid til den større orden – at der er sørget for én midt i denne trafik – at døden kommer når den skal.

Indien vil få alle kontrol-mennesker til at ryste af skræk. Danmark virker som en robot-verden siden af denne leben. En dansk skatteminister vil opgivende flygte ud af landet, med en skattebetaling på kun 2% ud af hele den indiske befolkning.


 

 

Her er intet skjult eller gemt væk, som herhjemme. Livet er som det er.

Skrald bliver brændt af på gaden. Ingen til at hente det. En fattig mand sover på gaden.

 

 

Første overnatning med indisk AirBnB
Jeg kom frem til min værtsfamilie og blev mødt med oprigtig varme, interesse og kærlighed. Jeg har aldrig oplevet så stor en gæstfrihed. Det var skønt. De lavede alle måltider til mig og hjalp mig med alt. Jeg tog på en tur med faren i huset; jeg ville se havet inden jeg skulle 14 dage på retreat inde i landet. Ligeledes slummen ville jeg se.
100 kr. for 1 overnatning med eget værelse og fuld forplejning og et stærkt møde af Indien indefra, frem for et ligegyldigt hotel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen efter skulle jeg til den hellige pilgrimsby Tiruvannamalai, hvor retreatet skulle afholdes. Jeg delte en taxi med 4 andre som jeg havde mødt på tidligere retreats med John de Ruiter. 4 timers vanvittig kørsel, hvor der igen ikke var andre muligheder end at give 100% slip og have tillid til at livet fortsætter efter denne tur i taxien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Chafføreren stopper og spørger om vi vil have en Chai:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi ankom til retreat-stedet, hvor de fleste boede og i nærheden, og også her de fleste af møderne ville blive afholdt hver dag, de næste 14 dage.
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kendte få og et nyt kapitel skulle til at i gang. Det gjorde mig usikker.

John de Ruiter i 14 dage
John ankom og han er som en stor magnet af kærlighed for mig, som transformerer dem som åbner sig, til vores hjerte og det som er dybere, vores essens (det uendelige, vi virkelig er). Mit hjerte åbnede sig helt og kroppen sitrede af min essens, da han stod ud af bilen. Jeg mærkede kaldet indefra i mig, som hele bevidstheden responderer stærkt på. Så er det virkelig dét. Min sandhed.
Det er svært at beskrive John og forstå det han er. Men han repræsenterer en dyb tilstand som vi kan genkende i os selv. Ved at åbne hjertet til det som han er, i mødet med ham, får han mange til at åbne indre døre, og gennemgå åbninger meget hurtigt. John fik en spontan dyb opvågning som 17-årig, oplysning om man vil. Dette gør at han lever hele sit liv i sin essens/væren, og Selvet og personen, er ligeledes transformeret til essensen. For nogen virker han som en “alien”, for andre en dyb genkendelse af det vi virkelig er – og dermed et indre kald mod at være sammen med ham og transformationen er i gang.
Han tvinger ikke nogen koncepter, tro, teknikker ned over hovedet på én, eller kommer med svar på hvad man skal gøre i sit liv med vores person og Selv (den menneskelige konstruktion), men taler til dét som vi virkelig er – vores hjerte og essens. Gennem åbenhed og ærlighed kan vi åbne os og vågne op til dette i det indre, som er vores sandhed.
Han siger: “Tro ikke på noget af det jeg siger eller andre siger, men kun det du ved som er sandt indeni”.

 

De næste 14 dage så sådan ud:

8:00   –  9:00     Breakfast
8:30                   Transportation Begins to Meeting Venue
10:00 – 12:00    Meeting
12:00 – 1:30      Lunch Buffet
1:30   – 3:30      Open Mic
3:30  –  4:30      Tea
4:30  –  6:30      Open Mic
6:30  –  7:30      Dinner Buffet
7:30  –  9:30      Open Mic
9:30 Onwards   Tea & Snacks

 

Det var en tilstand af dyb åbenhed og indre sandhed som vi sad i kollektivt. Der var mange fra Edmonton, hvor John bor, som virkelig også udgjorde en stor del af dybden af energien i blandt os.
Det var som en rumrejse at være så meget sammen med John. Som at være med i The Matrix eller filmen Interstellar i det indre. Det var som om, at der bliver gravet lange gange indad gennem hjertet og videre ind i essensen, som giver plads til det jeg virkelig er. De forsvinder aldrig igen! Lyset får plads. Personen og Selvet træder i baggrunden. Det er en kropslig åbning og integration af essensen. Den virkeliggøres og downloades ned i den fysiske krop – små step og rejsen mod oplysning, hvor man ikke længere af bundet eller identificeret med det menneskeskabte: personen og Selvet.
Efter en uge oplevede jeg lange stunder af at være komplet ingenting. Ingenting!
Hvad for Selvet opleves som en mangel og noget som er galt, var jeg intet. Deri alting. Det jeg er ER alting, når jeg overgiver mig til det. Dybt forbundet med alt.
Når jeg rejste mig op, efter nogle af møderne, var det som at være flydende eller sejlende. Kroppen er helt anderledes, når man er sin essens. Øjnene står vidt åbent og har ikke behov for at blinke.
Man har ikke brug for at smile eller reagerer med ansigtsudtryk, for det er personligheden som styrer det. Essensen er så meningsfuld, ubetinget kærlighed – Alt. Det er nok at være den.

John er som en stor transformator. Elsk ham (det han er og repræsenterer) og det kommer 10x tilbage. Sådan oplever jeg at være i rum med ham. Det er nok at elske hans dybde – det vil transformere og vågne én til næste niveau som bevidstheden og kroppen er klar til.

Jeg stillede spørgsmål til ham under 2 ”Open Mic” og var i stolen under ét af møderne, hvor han ”arbejder/connecter” mere intenst med vedkommende.
Det blev i alt til over 3 timers direkte møde med ham (dyb øjenkontakt), som er det mest intense og fantastiske jeg har oplevet i dette liv, fordi det er så rent et møde, nemlig med hjertet og det som er dybere – essensen, vores væren. Han er over det hele i ens bevidsthed og åbner de næste døre og transmitterer stor energi. Han bevæger ens essens rundt i kroppen, for netop at skabe mere indre plads og fordybelse af den.
Jeg spurgte ham bl.a. om mine opvågninger som startede på første retreat med ham, om oplysthed generelt og hvad den dybeste tilstand vi kan opnå, og en masse andre ting.
John er så dybt inde i essensen, som gør det muligt at hjælpe andre derind meget hurtigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til ét af møderne, hvor jeg var i stolen, startede jeg med at opleve en energisk rengøring af mit Selv. Hvad John kaldte en ”kosmisk rengøring” med et glimt og lys i øjet. Det endte med at jeg sad i hvad der kunne oplevelses som spastisk lammelse – kroppen var helt sammentrukket, og der nedsteg en så kraftig strøm ned igennem mig i en time, at jeg næsten ikke kunne tale. Det var så voldsomt, men jeg havde fuld tillid sammen med John og gruppen på ca. 150 mennesker som var mødt op til dette møde. Det var som en kundalini-rejsning. Som om hele mit nervesystem blev udskiftet på kort tid. En genfødsel. Endnu én.
John var så blid, mild og elskende – mens han førte mig gennem processen, og talte en smule om hvad der skete, ligeledes forklarede jeg i mikrofonen, hvad jeg oplevede. Da jeg kom mere til mig selv, blev jeg meget rørt. Han sagde mit aller-inderste er kommet hele vejen frem til det aller-yderste, og at det var en skelsættende transformation, men også at det kun lige er begyndt.
Jeg begyndte også at grine og genkende John som en baby i hans indre – ren humor. Fra essensen virker vores Selv så ligegyldigt og så useriøst, at det er til at grine dybt over, hvor seriøst livet kan virke når jeg er min person. Det er ikke virkelighed.
Der samles en rundkreds af mennesker rundt om mig, efter mødet, rørte. De var selv med i den proces jeg var igennem. Jeg var ren fred resten af dagen. Mange lykønskninger og tilkendegivelser i løbet af dagen – folk som virkelig var rørte og med-transformeret. Folk som bor i Edmonton, som har fulgt John i årevis, har jeg en meget stærk forbindelse til, og en del kom med invitationer til at komme til Edmonton. Som om den indre familie kalder. Vi minder så meget om hinanden. Vi elsker den intense direkte kontakt gennem øjenkontakten, hvor essensen mødes. Ultimativ åbenhed.
Her er et uddrag af én-time lang samtale jeg havde med ham under et “Open Mic”:

 

 

I en pause på vej hjem til en lur – jeg møder indisk familie som spiller cricket. De inviterer mig til at spille med, det gør jeg.
Mange børn har lys i øjnene i Indien – jeg ser ikke så tit den samme gnist i danske børn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

God morgen – næsten hver morgen så sådan ud.
En fan som kører i loftet hele natten. Jeg boede på “Tiru Farm” – et nabosted til retreat-stedet.
Omgivet af rismarker, marker med chili og koriander.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det ydre bjerg ventede
Efter en indre rumrejse på 14 dage med John og gruppen, var det tid til en ydre rejse. Intet mere nærliggende end dét bjerg, Arunachala,  som lå lige for fødderne af pilgrimsbyen Tiruvannamalai. Bjerget hvor Ramana Maharshi (1879-1950), en velset oplyst guru, mediterede i en grotte i mange år. Denne grotte er åben for alle og findes 1/3 oppe af bjerget.

 

 

 

 

 

Ramana Maharshi – en oplyst guru som mange hylder i Indien. Han mediterede i en grotte i mange år.
Han er bl.a. kendt for sin self-inquiry, med spørgsmålet “Hvem er jeg?” – en metode til at erfare ikke hvem vi virkelig er, men hvad vi virkelig er. At bryde gennem de mange lag af personen og Selvets illusioner, indtil essensen.

 

 

 

 

 

 

Jeg blev anbefalet at begynde turen op af bjerget inden solopgang pga. den stegende hede, men det var min eneste reelle feriedag, så jeg startede 8.30. Desuden havde jeg kun klip-klapper med på turen til Indien, og tænkte at bjerget ikke så så stort ud. Jeg har haft god erfaring på bl.a. caminoen i klip-klapper, så hvorfor ikke udfordre mig selv fysisk efter mange fysisk inaktive dage?
Havde jeg vidst det var så udfordrende, havde jeg aldrig taget turen derop!!

 

 

 

 

På vej op af det hellige bjerg Arunachala, ved godt mod. De første 20 min. så nemme ud.
Der ventede senere meget mere barske stejle udfordringer i klip-klapper og 30 graders varme uden skygge.
Det var først om aftenen, at jeg fandt ud af at bjerget var over 800 meter højt. Det var meget anstrengende og fysisk hårdt at komme til toppen. Især fordi jeg kun havde klip-klapper og bare tæer. Varmen tog til.
Jeg turde slet ikke tænke på, hvordan jeg skulle komme ned igen i klip-klapper, og med chancen for hedeslag.
Men uanset hvor hårdt det er at komme op, er udsigten altid prisen værd!
Vejen ned var ikke andet end én stor udfordring, på grænsen til et mareridt. Skiftende med bare tæer og klip-klapper, og en varme og sol som brændte. Næsten umuligt. Kroppen var overanstrengt.
Ét forkert trin og klip-klipperne kunne gå i stykker, eller jeg kunne glide og falde eller vrikke om.
Jeg havde kun lige vand nok.
Heldigvis kom jeg, næsten i bund, forbi en sælger som solgte friske kokosnødder – sikke en lettelse! Det gør jeg aldrig nogensinde igen i klip-klapper!!

 

 

 

 

 

Indien og alle guruerne
Efter denne vanvittige tur, besluttede jeg mig for at få en gang massage, for at falde helt ned i varmen.
Jeg besøgte også det ashram, hvor John de Ruiter holdte sine møder kl. 10, hvor der bl.a. er et rum dedikeret til alle de store oplyste guru’er i Indien:

Statuer af Sai Baba, Ramana m.fl. – de største oplyste guruer fra Indien.
Et levende rum af energi, en hyldest til det evige som vi alle dybest set er.
Det var for mig det mest kraftige energi-center jeg oplevede på turen (som fysisk sted).
Der var en høj vibration af energi, så hele min essens dirrede fysisk i kroppen, når jeg var i rummet. Som at være i en anden dimension. Stærke sager – det vi giver opmærksomhed vokser. Det var simpelthen som om de alle var i rummet.

Jeg tog et par af dem fra retreatet med ind i rummet, for at se om de kunne mærke noget, om det bare var mig. De havde den samme stærke oplevelse. Det hele vibrerede derinde!

Genfødt – Danmark og hverdagen kalder
Jeg var som blevet genfødt igen. Det er sket hver gang jeg har været sammen med John de Ruiter. Jeg kunne ligeså godt havde været i Harzen eller på Lyø – det er ikke stedet som transformerer, men den som åbner.
Det er mødet med John som åbner og transformerer med raketfart for mig. Indien har jeg altid drømt om at komme til og det var den ekstra gave at opleve samtidig med retreatet. Det er ikke sidste gang jeg er i Indien – skønne fredfyldte mennesker og en mavepuster af indtryk og kontraster. Varmen har jeg det svært med – især når der ikke er noget vand i nærheden. Men Indien er så stort et land med et køligere klima i nord, det må blive næste gang.
Hverdagen kalder. Det er så interessant at komme hjem og se hvordan alting ligner det fungerer på samme måde i det ydre. Men ikke i mig. Mit indre liv er blevet større og dybere.
Et ekspanderende indre, essensen, er levende fysisk i kroppen. Det er så dybt og meningsfuldt at det er værd at dø for i det ydre. Det er det virkelige liv som er åbnet.

Billedet taget nogle timer efter jeg havde siddet i 2 timer og kigget John i øjnene under et “meeting”, hvor de større kræfter tog over min krop og transformerede mit nervesystem og gav plads til en helt ny dybde, fra de indre dimensioner. Der var fred. Jeg var som en baby.

 

Jeg vil afslutte dette indlæg med noget af det som John fortalte, om virkeligheden – den virkelighed, som ikke er den fysiske verden; vores oprindelse, det virkelige liv.
John fortalte, at når 2 mennesker mødes fra deres essens som menneske her på jorden (bare i et split-sekund), er de for evigt forbundne.
“Når vi dør og ikke er på jorden mere, skal vi blotte tænke på den anden – og vi er sammen igen, i et dybt gensyn i kærlighed.”

 



Der er lukket for kommentarer.

Når bevidstheden åbner sig
Hvorfor er jeg her på jorden?
Sårbarhed – Døren til livet
Den Indre Opvågning
Inline
Please enter easy facebook like box shortcode from settings > Easy Fcebook Likebox
Inline
Please enter easy facebook like box shortcode from settings > Easy Fcebook Likebox