Naturen er oplyst
Livets Blog (16.03.16)
Ønsker du at opleve dit sande jeg – komme tættere på dit indre lys? Ønsker du at mærke hvad evigheden og nuet er? Ønsker du at føle frihed og opleve universets mystik?
Ønsker du at blive oplyst? … så tag ud i naturen!
Naturen er oplyst
Naturen har ikke noget ego. Den har ingen modstand. Hverken mod sig selv eller livet. DEN ER. Den er sit lys udfoldet på jorden. Dens ånd oplyser jorden.
Derfor er naturen hel og oplyst, og har dermed en høj vibration i forhold til os mennesker. Den er en sand læremester.
Budskabet fra naturen er enkelt: Vær den du virkelig er og vis dig frem – alle har lov til at være som de er – sammen er vi en helhed. Vi er hinandens uendelige skønhed og energi. Den fred mennesker søger er mulig: Vær dig selv uden grænser.
Vi har meget at lære endnu.
Buddha og bodhitræet
Buddha blev oplyst ved at sidde og meditere ved et bodhitræ (figentræ) i 49 dage.
Han kom fra en rig familie og boede den første del af sit liv på et stort palads i luksus. Han oplevede flere gange lidelse omkring ham og indså, at det liv han levede var en illusion og at livet som menneske var fuld af lidelse. Han valgte derfor at forlade det liv han kendte for at leve i askese. I gennem 6 år levede han i en skov og spiste minimalt. Han besvimede til sidst af træthed. Her indså han, at vejen til frelse var den gyldne middelvej mellem det han havde oplevet: total begærsopfyldelse og total forsagelse.
Hvorfor gør vi ikke det samme? Sidder os ved et træ og mediterer i 49 dage. Hvem ved, måske vi bliver oplyst?
Det er i hvert fald interessant at tænke på. Især i forhold til det liv vi lever i vores samfund. Her bruger vi primært energien i det ydre i stedet, som skaber længsel.
Øg din frekvens
Når vi ikke spejler os i egoets bedrifter inde i f.eks. en storby, men i nogle omgivelser som er ren væren, skifter vores frekvens – som en radiokanal.
Vi spejler vores indre natur i den ydre natur. Vores inderste natur er sjælen som opleves gennem væren.
Derfor er det vigtigt at komme ud i naturen, så meget som muligt. Især når vi har det svært og er syge, hvor vores frekvens er lavere.
Lægerne burde først og fremmest udskrive recepter på ture i naturen!
Forskning har vist, at der er sammenhæng mellem fraværet af natur og graden af sygdom for os mennesker. Altså jo tættere vi er på noget grønt, desto mere raske er vi.
Jeg har det selv allerbedst i naturen. En tur i en skov på nogle timer eller ved havet, øger min frekvens væsentligt.
Min bevidsthed, selvopfattelse, tanker og følelser kommer på et andet niveau – et dybere lag af identitet. Jeg føler mig hurtigt hjemme igen.
Camino del Norte (den nordlige camino-rute i Spanien) var for mig også en transcenderende oplevelse i naturen.
Vulkanudbrud
Én af de største oplevelser i mit liv, var at tage en uge til Island alene i 2010 og køre øen rundt og være i den rå natur.
Den åbnede op for mange rejser efterfølgende i naturrige omgivelser. Jeg fik lyst til at vandre. En ting som jeg havde nydt meget som barn med mine forældre.
Det passede perfekt med det store vulkanudbrud på Eyafjellajökull, lige da jeg skulle afsted.
Ubeskriveligt at komme så tæt på jordens indre.
Her et klip fra dengang, med islandsk musik:
Naturen har så meget at byde på og lære os.
For mig er den en sand læremester i at føle mig fri, autentisk, have tillid og give slip på de ydre lag.
Samtidig er den en overdådig, æstetisk oplevelse at være i, som ingen film eller kunster kan gøre efter!
Øvelse:
Prøv at tage ud i naturen alene én dag, hvor du ikke skal noget efterfølgende. Til et sted som du føler dig draget af.
Sluk mobilen!
Åben for dine sanser. Sæt tempoet helt ned. Giv slip.
Mærk kroppen og vejrtrækningen. Bliv bevidst. Vågen.
Åben dig for naturens energi. Bliv ét med naturen. Sid i den. Lig i den.
Vær her i denne meditative vågne tilstand og mærk, erfar hvem du er.
Jo længere tid des større effekt.
Her i det øde nordvestlige Island i en varmekilde jeg kom forbi.
Jeg elsker vand. Jeg bader i havet året rundt.
Jeg overgiver mig til naturen og universet i elementet.
Skønt indlæg, var sjovt nok i skoven i dag og farede vild UDEN MOBIL; det var skønt…<3 <3 <3