Sårbarhed – Døren til livet

Livets Blog (16.02.16)
Sårbarheden er gemt godt og grundigt væk når vi går ud af vores dør, tager på arbejde eller møder verden. Kollektivt set ser vi den som svaghed, og noget vi skal undgå, for ikke at miste ansigt, eller miste vores sociale maske og accept. Specielt for det maskuline køn. Det er vores prægning fra barndommen, som holder fast i forsvarets maske.
Hvis vi forsøger at undgå noget, er det vi holder fast i ikke ægte.
Sårbarheden er livets dør for os til at kunne komme i kontakt med det virkelige sande jeg. Sårbarhed gør os nøgne, levende og bløder hjertet op.
Det handler om at vise sine ægte følelser.

Jeg elsker at blive rørt, græde, dog stadig ikke noget jeg tillader mig at gøre helt offentligt. Sådan har det ikke altid været.
De første 25 år i mit liv brugte jeg på at holde fast i facaden og for alt i verden undgå at vise tårer. Op til den tid hørte jeg meget melankolsk musik, som ofte udspringer fra en indre sorg/tab.
Til sidst kunne jeg ikke holde tårerne tilbage mere. De måtte ud. De løb over. Jeg græd i rigtig mange måneder ugentligt. Tårer fra min barndom som jeg aldrig havde turdet give plads. Tårer som jeg den gang ikke havde en allieret til at kunne dele dem med og dermed holdt inde.

Tårer fra barndommen
Jeg havde aldrig interesseret mig for min barndom – slet ikke billederne. Efter jeg startede på psykoterapi-uddannelsen, blev der åbnet op for den del. Den fik pludselig den største betydning – fundamentet i mit liv.
Et kæmpe hul med mange tårer. Jeg græd hver eneste gang jeg åbnede bogen med billeder fra da jeg var helt lille. Ham den lille var mig. Ham den lille ER mig. Han betød så meget for mig, at jeg ikke kunne andet end at gå ind i dyb gråd. Jeg havde fundet noget af mig selv, som var blev gemt væk og fortrængt. Så uskyldig, perfekt og værd at elske end noget andet i hele verden. Jeg ville miste alt i verden for denne dreng. Jeg ville dø for ham – og stadig vil!
Min længsel havde fundet sit sande ansigt. En meget lang periode, hvor jeg virkelig følte mig sårbar 24-timer i døgnet, var en realitet, for at få integreret og helet mit indre barn – nogle aspekter af mig selv, som jeg havde mistet tidligt i min barndom.

Gennem livet vil vi gå igennem sårebare perioder, især i forhold til relationer. Disse perioder kan virke som indre krise-tilstande, hvor vi giver slip og forandrer os – over til en anden indre virkelighed. Det er måden vi fungerer på som menneske, smukt og levende.
Nogle mennesker er af natur meget følsomme og bliver nemt sårbare – vi mennesker findes i alle spektrer.
På den måde kan vi lære meget af hinandens perspektiv og måde at opleve verden på.

Musik og Film åbner os
Film og musik kan i den grad få os til at føle, åbne os og komme i kontakt med vores følelser. Vi er draget af musik og film som resonerer med os, som et spejlbillede – en projektion på os selv. Når vi forandrer os vil vores vibration og tiltrækning også ændre sig.
Filmen “Som i Himlen” er for mig umulig at komme igennem uden at blive dybt rørt. Den er så livsbekræftende og dyb på alle områder. Derfor ser jeg den hvert år, når jeg kan mærke det er tid igen.

Billede fra filmen SOM I HIMLEN: En mand vender tilbage til sin barndomsby og heler sig selv.. og alle andre omkring ham.

De film som vi bliver rørt af, er et spejl på os selv og vores dør ind i dybet. Det kan være en sætning, en tone, et udtryk, som rører os. Vi bliver bl.a. rørt af det som ikke er erkendt og helt integreret i os, men som har den største betydning for os. Sårbarheden bløder os op og lader os komme tættere på hjertet og vores sande jeg.

Kurt Cobain (Nirvana) “taget på fersk gerning” i sin sårbarhed. Han ville ikke skjule den for fotografen. Han er lige kommet fra scenen efter at have spillet en vild rockkoncert og smadrede sin guitar og forstærker på scenen. Lige efter kommer han her backstage i tårer. Bag hans vrede og frustration, som han udtrykte gennem musikken, gemte der sig et stort svigt og tab af ham selv.

Hvordan håndterer jeg min sårbarhed?
Svaret er enkelt: Giv den plads og del den! Som når en mor vil give sit spædbarn bryst når det er meget sultent.
Når vi kommer ind i et dybere sted i psyken, ind til det som virkelig betyder noget for os, ind til de steder i os, hvor vi har manglet noget m.m., er det vigtigt at være nænsom og give den opmærksomhed. Herinde er den dybe tilfredsstillende næring til livets bånd og kvaliteter. Her kan accepten og kærligheden til livets kontraster, medvind og modvind etablere sig.
Din sårbarhed er en gave til andre om at tillade dem det samme.
Sårbarheden er nøglen til tilgivelse og fred på jorden! Den er sandhed og ægte.

Når jeg er sårbar eller er i en sorgproces hører jeg gerne denne sang, til at gå helt ind i følelsen:

Verden er i forandring. Den starter med os selv. Jo mere vi kan tillade os selv at være ærlige og sårbare omkring livet og vise den, i alle aspekter i vores liv, jo mere et autentisk samfund og verden vil vi sammen skabe. Det er det vi hungrer efter.
Sårbarhed er sand styrke.. og jeg bliver rørt når du viser den.