Skygger i Byen

Livets Blog (12.02.16)
Kl. 08.00 i morges cyklede jeg endnu en gang forbi nationalbanken. Ude foran ligger denne mand. Det gør han næsten hver morgen.
Paradoksalt nok ligger der på den anden side af muren, den største samling af guld og pengesedler i Danmark.
Han har meget lidt tøj på. Temperaturen er 0 grader. Folk farer forbi på cykel. Mennesker på cykel, som kan brokke sig over der ikke er strøm på smartphonen, eller at de har glemt deres handsker. Ingen henvender sig / ser ham.
Jeg følte modstand ved at stå af cyklen og bryde mønsteret – åbenlyst tage billeder. Men jeg finder det super interessant at belyse i dette smørhul vi lever i. Livets kontraster. En mand hvis historie vil få de fleste til at holde sig for ørene og holde vejret.
Få mennesker har været inde i de mørke kroge. Hvor livet ikke er værd at leve. Livets kulde helt ind til knoglerne.

I min spejling af ham i mig genkender jeg, hvordan verden kan virke fremmede, følelsen af ikke at høre til nogen steder, tabet af mig selv, at føle mig forældreløs på nogle planer. Eksistentielt alene. Med tilhørende rejse som finder hjem.. indad.

Penge løser ikke vores problemer, som kan være symbolet i dette billede.
Giv en hjemløs en stor pose penge, og han vil benytte sig af det han har lært – ikke finde et trygt hjem.
Det er mindset’et som skal ændres og omsorgen som skal etableres, for at forandre.

I den tragedie, det kan være at være ham, viser han os en del af den helhed, som vi ikke tør se i os selv. En anden del af livet, vi ikke vil identificere os med. Derfor tør vi ikke henvende os til ham – vi frygter at berøre vores egen indre hjemmeløse tilstand, og skabe et hul ind til smerten i vores eget liv. At blive “smittet af dårligdom”.
Han er én af skyggerne i vores samfund. Dem vi ikke taler om – de tabubelagte, forkerte, svage, sindsyge… De er nemme at dømme fremfor at rumme. Men de sider af mennesket lever i os alle i vores dybe indre. Så længe vi ikke tør se dem i øjnene, vil vi kunne se dem i det ydre.. og de kan styre os indefra. En skygge i byen er en skygge i vores indre.

Set ud fra et højere perspektiv er manden på gaden en gave til os, for at vi kan blive hele mennesker. Han er spejlet til vores dybe eksistens og smerte i livet – en brik til at gøre vores eget puslespil mere helt. At blive et helt menneske. Hvis vi tør tage imod gaven, kan den ændre vores eget syn på os selv. Den kan åbne vores hjerter, som er vores egentlige længsel.
Den manglende strøm på smartphonen vil derefter ikke længere være et emne at bruge tiden på.

De stærkeste mennesker er ikke dem som lever i kærlighed, men dem som lever helt uden, og stadig overlever hver dag i helvede. Et bevis på kolossal styrke. Til trods for det er der stadig noget som ønsker at leve, noget som trækker vejret.

Vi kan hjælpe denne mand, hvis vi tør. Jeg håber jeg får mod på at vække ham en morgen, og droppe mine egne travle planer.
Jeg er nysgerrig på at høre hans historie.
Hvis han er til at vække igen.
Må universet velsigne ham og hans skæbne.